Hjemmekontor – er dette aktuelt for dig ?
Skal hjemmekontoret opfylde arbejdsmiljølovens regler? Læs mere forneden
- Ja hvis du som medarbejder arbejder en dag om ugen eller i gennemsnit to timer dagligt.
- Arbejdspladsen skal kunne indstilles til dig, hvilket betyder bordet skal kunne indstilles i højden og kontorstolen skal have flere indstillingsmuligheder – læs mere i vores gode råd guide – klik her
Hvilket fordele giver et hjemmekontor?
- Det giver mere fleksibilitet i dagligdagen. Specielt småbørnsfamilier kan have glæde af dette .
- Du sparer transporttid frem og tilbage til arbejde og bliver ikke stresset af at sidde i kø.
- Hvis du normalt arbejde i et storrumskontor vil du få en hverdag med mere ro og mulighed for fordybelse
- Du bliver ikke så ofte forstyrret af kollegaer og kan få arbejdet klaret hurtigere og mere effektivt
Er hjemmekontoret dyrt for dig og eller virksomheden
- Arbejdsgiveren har fulgt fradrag for kontormøbler til medarbejderne.
- Hvis arbejdsgiveren vil være økonomisk neutral kan man benytte sig af bruttolønsordningen, der giver store besparelser for medarbejderen – se forneden.
- Hvis hjemmekontorer er fulgt integreret kan arbejdsgiveren på sigt finde mindre kontorlokaler og dermed spare omkostninger.
Hjemmekontor via bruttolønsordning
Det giver fordele for alle:
- Medarbejderen får en skatte besparelse på op til 56%. Dvs medarbejderen får et hjemmekontor med en stor besparelse.
- Medarbejderen får en ergonomisk rigtig arbejdsplads hjemme
- Virksomheden overholder Arbejdstilsynets regler
- Ingen ekstra omkostninger for virksomheden
- Virksomheden kan beregne dette som en driftsomkostning og dermed et fradrag
Tal med din personaleafdeling om denne mulighed eller giv os et kald på 88 82 70 05
Generelle regler om hjemmearbejde
Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men visse regler gælder kun i begrænset omfang.
Hovedreglen er, at arbejdsmiljølovgivningen gælder, når den ansatte udfører arbejde hjemme. Men reglerne om
- arbejdsstedets indretning,
- arbejde ved en computer,
- virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, og
- hvileperiode og fridøgn gælder kun i begrænset omfang.
Arbejdsmiljølovgivningen regulerer ikke omfanget af den ansattes arbejde i hjemmet. Omfanget fremgår derimod af aftaler mellem virksomheden og den ansatte, kollektive aftaler eller traditioner, der er Arbejdstilsynet uvedkommende.
Der er et stigende antal personer, der arbejder hjemme i forskelligt omfang. Ofte foregår hjemmearbejde ved en computer. Arbejdsgiveren har ansvar for, at reglerne bliver overholdt, og den ansatte skal medvirke hertil.
Almindelige pligter
Arbejdsgiverens og den ansattes almindelige pligter gælder også, når den ansatte arbejder hjemme.
Det betyder, at
- arbejdsgiveren skal sørge for, og
- den ansatte skal medvirke til,
at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Hvis flere arbejdsgivere lader arbejde udføre på samme arbejdssted, har de samarbejdspligt.
Den ansattes medvirken har særlig betydning, når den ansatte arbejder hjemme, fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at kontrollere arbejdsforholdene i den ansattes hjem. Arbejdsgiveren kan heller ikke bestemme bygningens indretning, jf. nedenfor om inventar, belysning mv.
Indretning af hjemmearbejdspladsen
- arbejdet i hjemmet foregår i hele arbejdstiden, eller
- arbejdet i hjemmet foregår – regelmæssigt, og – arbejdstiden i den ansattes hjem mindst svarer til en dag pr. uge.
Inventar
Hjemmearbejdspladsen skal have passende inventar, så arbejdet kan udføres forsvarligt. Det betyder bl.a., at inventaret skal passe til den ansatte, der bruger det.
Belysning
Hvis arbejdet kræver særlig belysning, skal der være en arbejdslampe til rådighed.
Ved computerarbejde skal placering af skærm og kunstige lyskilder koordineres for at undgå generende blænding og reflekser på skærmen.
Lyskilder (vinduer, gennemsigtige eller gennemskinnelige vægge, lysfarvede vægge eller udstyr m.m.) må ikke blænde eller medføre generende reflekser på skærmen.
Generende blænding og reflekser kan undgås ved at placere skærmen i nogen afstand fra vinduerne med synsretningen parallel med vinduerne. Det er især solens stråler, der kan give problemer.
Vinduer kan være forsynet med indstillelig afskærmning, som kan dæmpe solindfang, der falder ind på skærmen (5).
Arbejde ved en skærm
Reglerne om arbejde ved en skærm gælder, når den ansatte arbejder hjemme, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.
Reglerne om arbejde ved en skærm medfører:
- At der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser
- At der gælder særlige regler for arbejdsbord, arbejdsstol, skærm, indlæsningsudstyr, programmer, belysning m.m.
- At den ansatte har ret til at få undersøgt syn og øjne
- At den ansatte har ret til specielle synskorrigerende hjælpemidler, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt
- At arbejdsgiveren skal sørge for at tilrettelægge arbejdet ved skærmen, så det regelmæssigt bliver afbrudt af andet arbejde eller pauser.
Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Ansatte, der arbejder for en virksomhed med mere end 9 ansatte, skal være omfattet af en sikkerhedsgruppe. Det gælder også, når den ansatte arbejder helt eller delvist i hjemmet.
Når ansatte, der arbejder helt eller delvist i hjemmet, er tilknyttet forskellige afdelinger i virksomheden eller har forskellige arbejdsområder, skal de være omfattet af de relevante sikkerhedsgrupper på virksomheden.
Har ansatte, der arbejder i hjemmet, derimod samme arbejdsområde, fx kommunale dagplejere, skal der være en særlig sikkerhedsgruppe for denne gruppe ansatte.
Sikkerhedsgruppen har en opsøgende funktion, når den ansatte arbejder regelmæssigt eller permanent i hjemmet. Besøg i den ansattes hjem forudsætter dog samtykke fra den ansatte.
Arbejder den ansatte hverken regelmæssigt eller permanent i hjemmet, har sikkerhedsgruppen som udgangspunkt ingen opsøgende funktion i forhold til hjemmearbejdspladsen.
Arbejdspladsvurdering
Virksomhedens arbejdspladsvurdering skal også omfatte hjemmearbejdspladser. Før etablering af hjemmearbejdspladser bør virksomheden derfor i samarbejde med sikkerhedsorganisationen udarbejde retningslinjer for, hvordan hjemmearbejdspladsen bliver omfattet af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, herunder arbejdspladsvurderingen. Følgende emner bør behandles i virksomhedens arbejdspladsvurdering om hjemmearbejdspladserne:
- Inventar
- Belysning
- Eventuel ventilation
- Eventuelt redningsudstyr.
Det følgende gælder kun for computerarbejdspladser, når den ansatte arbejder ved en skærm mere end ca. to timer dagligt og (stort set) hver dag:
- Arbejdsbord
- Arbejdsstol
- Skærm
- Indlæsnings-/styringsudstyr
- Reflekser og blænding
- Programmel.
Virksomheden bør desuden sammen med sikkerhedsorganisationen vurdere, om der er særlige psykosociale problemer ved den form for hjemmearbejde, der udføres af de ansatte for virksomheden.
Ergonomiske retningslinjer for arbejdspladsens indretning (gælder også hjemmearbejdspladser)
Det skal bl.a. indgå i virksomhedens APV, om arbejdspladserne er hensigtsmæssigt indrettet til de arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner, der skal udføres (1).
Uanset hvor godt en arbejdsplads er indrettet, har medarbejderne brug for variation i arbejdet for at undgå besvær i muskler, sener og led. Virksomheden skal planlægge fastlåst og stillesiddende arbejde, så der er mulighed for variation. Det kan fx være skift mellem forskellige jobfunktioner, mulighed for at variere arbejdsstillinger og -bevægelser, og mulighed for at skifte mellem at sidde, stå og gå. Virksomheden skal sikre sig, at arbejdspladser, hvor der foregår jobrotation, har inventar, der let og hurtigt kan tilpasses til skiftende brugere.
En arbejdsplads er indrettet med inventar, tekniske hjælpemidler og maskiner. Den enkelte ting kan godt være både inventar, et teknisk hjælpemiddel og en maskine og kan derfor være omfattet af flere regelsæt, fx et skrivebord, der kan hæves og sænkes. Medarbejdernes arbejdsmetoder, -stillinger og -bevægelser er ofte afhængige af inventar, tekniske hjælpemidler og maskiners udformning og funktion. Med til arbejdspladsens indretning hører fx: borde, stole, reoler, belysning, tekniske hjælpemidler herunder redskaber og værktøj, maskiner, PC’er, materialer m.m.
Arbejdspladsen skal opfattes som en helhed. De enkelte dele må hverken hver for sig eller samlet medføre, at arbejdet udsætter medarbejderne for unødvendige belastninger, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser eller for risici for ulykker.
Når virksomheden skal anskaffe nyt udstyr, fx inventar, tekniske hjælpemidler eller maskiner, skal den sikre sig, at det passer både til arbejdsopgaven og til de personer, der skal bruge det.
Arbejdshøjder:
Arbejdshøjden på arbejdsborde o.l. skal passe til arbejdsopgaverne og brugerne.
Arbejdsstilling og hændernes optimale arbejdshøjde afhænger bl.a. af, om arbejdet er:
Let arbejde. Medarbejderne udfører bedst let arbejde i siddende stilling med hænderne omkring albuehøjde, det vil sige 19-28 cm over sædehøjde. Dette svarer normalt til 60-90 cm over gulvet. I dette mål er også taget hensyn til forskel i benlængder og mulighed for at bruge stolens vippefunktion.
Ved stående arbejde kan albuehøjden variere fra 96-122 cm, alt efter hvor høj personen er
Hvis næsten alle personer skal kunne anvende arbejdsborde til let armarbejde både i siddende og i stående stilling, bør medarbejderne kunne tilpasse bordene i højden fra 60 til 122 cm. Dette interval vil dække ca. 90 pct. af de europæiske arbejdstagere. Hvis medarbejderne udelukkende skal bruge et arbejdsbord til siddende arbejde, bør det kunne tilpasses i højden fra 60 til 90 cm. Dette sikrer, at bordet kan tilpasses til albuehøjden for forskellige medarbejdere. Det giver også mulighed for at udføre forskellige arbejdsopgaver og at bruge arbejdsstolens vippefunktion.
Det kan være nødvendigt med yderligere individuel tilpasning til meget små eller store personer. Hvis en virksomhed har fx meget høje personer ansat, kan det være nødvendigt at anskaffe nogle arbejdsborde til dem, der kan indstilles 5-10 cm højere end de angivne mål. Der kan også være særlige behov for tilpasning til fx handicappede.
Kraftbetonet arbejde. Medarbejderne udfører bedst kraftbetonet arbejde stående/gående med hænderne lidt under albuehøjde. Den optimale arbejdshøjde til at håndtere byrder manuelt er mellem midtlår og albue.
Let, synskrævende præcisionsarbejde. Medarbejderne udfører bedst let, synskrævende præcisionsarbejde i siddende stilling med understøttede arme/albuer, og arbejdsområdet skal være over albuehøjde.
Se også standarden om arbejdspladser ved maskiner med hensyn til arbejdsområder, arbejdshøjder, benplads m.v. (13).