Kontorstole til alle behov
Mange af os tilbringer mange timer på en kontorstol hver dag, når vi er på job. Men de fleste har også et hjemmekontor, hvor der er brug for at sidde godt. Uanset om det er hjemmearbejde, computerspil eller kreative sysler, der skal fixes ved skrivebordet, så er det rart med en kontorstol, der opfylder dine behov.
En god kontorstol er først og fremmest en, der passer til din krop, højde og vægt. Men det rette valg afhænger også af, hvor længe du sidder ned – og om du har nogle skavanker i ryg, lænd eller andre steder, som din siddestilling skal tage højde for. En stol med mange indstillingsmuligheder giver dig de bedste forudsætninger for at tilpasse stolen til dine behov. Kontorstole med ryglæn kan både indstilles i sæde og ryg, mens andre kontorstole er uden ryg, hvilket udfordrer din muskulatur, så du varierer din siddestilling helt automatisk.
Hvilken type stol du er mest til, er ofte et spørgsmål om temperament og vane. Hos Office2go finder du et stort udvalg af kvalitets kontorstole i mange modeller – til billige priser.
Hvilken kontorstol skal jeg vælge?
En komfortabel kontorstol giver dig overskud til at koncentrere dig om dit arbejde – og ikke om din ømme ryg. Når vi sidder mange timer foran computeren, har vi behov for at sidde godt, så vi undgår anspændthed og smerter i skuldre, nakke og ryg.
Det er en god ide at vælge en kontorstol af høj kvalitet, som dem vi fører hos Office2go. Kvalitet betyder blandt andet, at du får flere indstillingsmuligheder samt at materialerne, der er anvendt, har en højere slidstyrke. Hvis du sidder på din kontorstol i mere end 2 timer ad gangen anbefaler vi, at du kigger på stole fra 1500 kr. og op. Her får du de indstillingsmuligheder og funktioner, som der kræves af en god kontorstol. Men hvordan indstiller man sin kontorstol? Læs vores guide herunder.
Sådan indstiller du din kontorstol
1. Sæt dig på din kontorstol. Du skal kunne have en knyttet hånd mellem dine knæhaser og sædets forkant og dine fødder skal have fuld kontakt med gulvet. På den måde undgår du at blokere for blodgennemstrømningen.
2. Slap af i dine skuldre. Dine albuer skal hvile på stolens armlæn eller skrivebordets flade uden at skabe spændinger i overkroppen.
3. Justér kontorstolens sædevinkel. Vinklen mellem overkrop og hofte skal være 90-95 grader for at opnå den bedste holdning uden tryksteder på dine lår.
4. Indstil højden på stolens ryglæn, så lændestøtten passer til din lænd.
5. Justér ryglænets hældning, så din ryg holdes oprejst, men ikke peger fremad.
6. Variér din siddestilling, når du sidder på din kontorstol. Kroppen har bedst af bevægelse i muskler og led.
En ergonomisk kontorstol er nøglen til en bedre hverdag
Alle kontorstolene fra Office2Go er designet med god ergonomi for øje – og med indstillingsmuligheder, så de passer til lige netop din krop. Husk altid at indstille dybden på sædet, højden på stolen og højden på dit skrivebord, så du får den bedst mulige komfort.
Har du et hæve-sænkebord, så benyt funktionen til at komme op og stå ved dit bord – bare 5-15 minutter hver time. Det gør underværker for din krop og din hverdag!
Hos Office2Go er alle vores kontorstole er fremstillet ud fra høje kvalitetskrav, der sikrer, at du får den optimale arbejdsstilling. Herudover er vores kontorstole stilrene i designet og passer ind i enhver indretning.
Få en stærk ryg med en balancestol
En balancestol er en bevægelig kontorstol uden ryglæn og armlæn, som er eminent til at forebygge sammenfald i ryggen og smerter i lænd og nakke. Balancestolen UPis1 fra Interstuhl stimulerer og træner din ryg samtidig med, at du sidder og arbejder. Stolen gør, at du er i konstant bevægelse, hvilket giver en bedre arbejdsstilling, stærkere muskulatur i mave og ryg, bedre blodtilførsel til krop og hjerne og mindre træthed i længden. Balancestolen er det aktive alternativ til en klassisk kontorstol. Brug den til afveksling, indtil du er stærk nok til at sidde på den hele dagen. Du vil med garanti mærke en forbedring i forhold til rygproblemer.
Billige kontorstole hos Office2Go
Vi har både kontorstole til erhverv og privat brug – til enhver smag og til enhver pengepung. Handler du på budget, kan du finde lækre kontorstole med en pris helt ned til 775,-. Vi har kontorstole med og uden armlæn, indstillelige sæder og vippefunktion, som din krop vil elske. Med vores sortiment af forskellige stilarter, tør vi godt garantere, du kan finde en behagelig stol, der matcher dit arbejdsområde. Uanset hvilken model, du er på udkig efter, har vi helt sikkert det, du leder efter!
Få den bedste løsning til dit kontor hos Office2go.dk
Hos Office2go.dk kan du få meget mere end bare gode kontorstole til billige priser. Skal du bruge et skrivebord, en skærmvæg, eller måske en LED skrivebordslampe?
Vi hjælper dig gerne med at finde den rette løsning til arbejdspladsen eller til hjemmekontoret. Vi har mange års erfaring med at rådgive vores kunder både i forhold til design, funktionalitet og ikke mindst pris. Tag et kig på vores store sortiment og find det, du søger. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på: info@office2go.dk (+45) 88 82 70 05
FAQ
Hvordan indstiller man en kontorstol?
Start med at justere sædehøjden, så dine fødder kan hvile fladt på gulvet og dine ben danne en vinkel på ca. 90 grader. Ryglænets højde og vinkel bør justeres, så det støtter din nedre ryg. Armlænene skal indstilles, så dine skuldre kan slappe af, og dine arme hvile behageligt, typisk i en 90 graders vinkel.
Hvad er en ergonomisk kontorstol?
En ergonomisk kontorstol støtter kroppen korrekt, især i længere perioder med siddende arbejde. Stolen skal have justerbare funktioner som sædehøjde, ryglæn, armlæn og lændestøtte for at sikre optimal støtte og komfort. Det er vigtigt at stolen kan vippe over gaspatronen således at der er bevægelse i stolen. Denne bevægelse forebygger, at kroppen sætter sig og sikrer en god blodcirkulation, hvilket igen reducerer træthed. En god ergonomisk stol hjælper også til at forebygge muskel- og ledsmerter.
Hvad er en god kontorstol?
En god kontorstol sikrer den korrekte støtte ved at kunne bevæge sig og ved at have justerbare funktioner, så den kan tilpasses den enkelte brugers krop og arbejdsstation. Materialer af høj kvalitet og solid konstruktion er også vigtige for at sikre holdbarhed og komfort. Til sidst er god ergonomi afgørende for at fremme en sund arbejdsstilling.
Hvor lang tid holder en kontorstol?
Levetiden på en kontorstol afhænger af kvaliteten af materialerne, hvor ofte den bruges, og hvor godt den vedligeholdes. Generelt kan en kvalitetskontorstol vare i 5 til 10 år. Det er vigtigt regelmæssigt at kontrollere og vedligeholde alle dele af stolen for at sikre dens holdbarhed.
Hvor køber man en god kontorstol?
En god kontorstol kan købes hos specialiserede kontormøbelforhandlere. Det anbefales at vælge en forhandler, der tilbyder et bredt udvalg af ergonomiske stole, og som kan give råd og vejledning om den rette stol til dine behov. Tag et kig på vores hjemmeside, hvor vi har et stort udvalg af kontorstole i topkvalitet.
Hvad koster en god kontorstol?
En god kontorstol fås fra ca. 1800kr. eks moms til ca. 4000kr. eks moms. Forskellen i pris kan skyldes mængden af funktioner, stof kvalitet, armlæn og/eller nakke støtte. Når du kommer over de ca. 4000kr. får du ikke en bedre stol, men du betaler for brand, læder, forkromet metal dele etc.