Kulik

Der findes mange forskellige kontorstole og borde i dag, og det er vigtigt, at dine møbler er indstillet korrekt. Her beskriver vi nogle grundregler for, hvordan du skal indstille dine møbler.

Kontorstolen

Stolens højde:
Den optimale højde er dér, hvor du har ca. 90 graders bøjning i knæleddet, når begge fødder er placeret på gulvet.

Ryg og lændestøtte:
Lændestøtten bør indstilles, så den giver mest mulig støtte i lænden, men det er naturligvis individuelt.

Armlænet (hvis stolen har et sådan):
Armlæn indstilles således, at du hviler underarmene uden af skulle hæve eller sænke skuldrene, når du sidder med ret ryg. Du kan sagtens undvære armlæn, fordi i mange tilfælde giver bordet en bedre og mere stabil støtte end armlæn. Nogle gange kan armlæn være problematisk, da de forhindrer dig i at komme tæt nok ind til bordet.

Sædevip:
Hvis det er muligt, bør du herefter indstille vip i sædet. Såfremt det kan indstilles, bør sædet indstilles til et par grader fremad, da ryggen derved opnår et øget lændesvaj, hvilket er en naturlig ting. Det er muligvis en fordel at hæve stolehøjden et par cm, så du ved brug af stolevippet får en optimal siddekomfort.

Vægtjustering:
Man glemmer ofte dette, fordi indstillingen foregår under sædet. Vægtjusteringen gør, at vippet bliver tilpasset din vægt, således at stolen kommer til at føles som en naturlig forlængelse af sin krop. Man må prøve sig frem til for at få den korrekte indstilling.

Sædedybden (hvis stolen har denne mulighed):
Du skal indstille denne ca. 10 cm fra knæet, således at sædet ikke lukker for blodtilførslen eller får dig til at sidde uhensigtsmæssigt på stolen.

Husk derfor også:

  • At den bedste siddestilling er en, hvor du kan variere stillingen, og hvor der er meget bevægelse indbygget i stolen.
  • At indlægge rigelige pauser i løbet af dagen, hvor du kommer op og stå.

Skrivebordet

Basic height adjustable table - with grey frame

Bordets højde:
Bordhøjden skal svare til albuehøjden, når du sidder ved bordet. Du skal kunne hvile armene på bordet uden at falde sammen i ryggen eller side med skulderen oppe ved ørerne.

Benplads:
Området under bordet skal være frit således, at der er rigeligt plads til at bevæge benene.
Som udgangspunkt bør du sikre dig, at følgende mål er overholdt, da det vil give dig den bedste arbejdsstilling.

PC skærmens placering:
For at opnå den optimale arbejdssituation skal du overveje nøje, hvor og hvordan du placerer din PC skærm. Skærmen bør stå således, at du sidder med siden til vinduet. Sidder du med ryggen til vinduet, kan lyset reflektere i skærmen, hvilket kan være generende. Hvis du sidder med ansigtet mod vinduet, bliver kontrasten mellem skærmbilledet og lyset fra vinduet ofte for stor, hvilket belaster øjnene, og det kan give hovedpine.

PC skærmens højde:
Du skal placere skærmen således, at den første linje, du læser på skærmen, er mindst 15 cm under det punkt, du ser på væggen, hvis du kigger lige ud. Du skal altså kigge skråt nedad ligesom, når du læser en bog. Stil derfor pc skærmen direkte på bordet og mål, om det passer. Dette kan være vanskeligt, hvis der er tale om en bærbar pc. Her må du vurdere, om en ekstern skærm vil hjælpe.

Afstand til skærmen:
Afstanden til skærmen skal være 50-70 cm. – ca. en armslængde (gælder ved skærme på 15-17 tommer).

Se mere på vores film

Mødeborde

Stort udvalg af mødeborde
Vi har gode og funktionelle mødeborde i vores sortiment. Mødebordene er dansk producerede fra danske Fumac. Fås i mange forskellige størrelser og overflader, og i størrelser med plads op til 22 personer.

Vingeformet mødebord
Vi har et Switch Media mødebord stående i vores udstilling i Søborg. Kom og oplev fordelene ved et vingeformet mødebord, hvor alle uhindret kan se skærm, projektor m.v. og skabe en bedre mødeoplevelse for alle parter.

0/5 (0 Reviews)